Med en historie der går mere end 60 år tilbage består Fakultetet for Kinesisk Sprog og Litteratur (SCLL) af tre institutter: Instituttet for Kinesisk Sprog og Litteratur, der tilbyder bachelor- og masteruddannelser for kinesiske studerende; Instituttet for Kinesisk som Fremmedsprog, der tilbyder bacheloruddannelser til udenlandske studerende samt Chinese Language Training Center, der tilbyder kurser til internationale studerende. Derudover er fakultetet ansvarligt for administrationen af Hanbans multisproglige platform for kinesisk som fremmedsprog samt for de kinesisk kurser der bliver tilbudt af 21 Confusius institutter over hele verden, og som bliver administreret i et samarbejde mellem BFSU og 10 udenlandske universiteter.
SCLL er et fremtrædende fakultet med 65 fuldtidsansatte undervisere hvoraf 32 har ph.d.-grad. Vi har mere end 1500 studerende på vores uddannelser heriblandt mere end 500 kinesiske studerende og over 1000 studerende fra mere end 40 lande og regioner.
SCLL tilbyder to bacheloruddannelser: Kinesisk sprog og litteratur og Kinesisk som fremmedsprog (TCSOL). Vi har også 5 masteruddannelser: Lingvistik og anvendt lingvistik, Kinesiske sprogstudier, Komparativ litteratur og verdenslitteratur, Ældre kinesiske litteratur samt TCSOL. Derudover tilbyder vi to ph.d.-uddannelser: Sammenlignende litteratur og TCSOL. Alle uddannelserne er åbne for udenlandske studerende.
SCLL bestræber sig på at uddanne alsidige fagfolk af international standard der behersker både fremmedsprog og kinesisk sprog og kultur. Vi tilbyder et multikulturelt miljø centreret omkring kinesisk kultur, sådan at studerende fra hele verden kan kommunikere med hinanden og lære af hinanden.
SCLL lægger meget vægt på akademisk forskning. Vi har etableret incitamentsprogrammer for vores studerende og lærere og kan tilbyde de dygtigste finansiering af deres studier. Vi organiserer akademiske workshops og diskussionsfora for vores studerende og lærere såvel som gæsteforelæsninger af fremtrædende forskere fra ind- og udland. Vores fakultet har udviklet sig til et frugtbart forskningsmiljø, der producerer internationale forskningsresultater.
SCLL har to forskningscentre: Informationscentret for International Undervisning i Kinesisk og Forskningscentret for Sammenlignende Litteratur og Kultur. Vi udgiver 2 akademiske tidsskrifter:International Chinese Language EducationandJournal of Humanities. Derudover organiserer vi tests som HSK, HSKK og Test for International Chinese Language Teacher Certificate.