Institut for idræt på Beijing Foreign Studies University (BFSU) tilbyder kurser i idræt til alle BFSUs studerende. Instituttet afholder sportsaktiviteter, træner diverse sportshold, organiserer sportskonkurrencer og står for sport- og helbredsvurderinger af de studerende på BFSU.
Instituttet har 16 ansatte deraf 15 lærere og en fuldtidsansat undervisningsassistent. Blandt dem er der 9 lektorer og 6 undervisningsassistenter. De tilbyder fysisk træning og uddannelse til de bachelorstuderende på BFSU.
Institut for Idræt står også for træningen af 11 forskellige sportshold på BFSU: basketball mænd, basketball kvinder, volleyball mænd, volleyball kvinder, fodbold mænd, badminton, tennis, bordtennis, atletik, aerobics og svømning. Takket være et fortrinligt samarbejde mellem studerende og undervisere har disse hold opnået store resultater i mange forskellige sportskonkurrencer.
I 2010 indskrev BFSU en gruppe studerende, der er dygtige svømmere. Institut for Idræt er ansvarlig for deres svømmetræning og deltagelse i konkurrencer og Fakultetet for Internationale Relationer og Diplomati er ansvarlig for deres akademiske kurser.