BEIJING FOREIGN

STUDIES UNIVERSITY

School of International Journalism and Communication

发布时间:2019-05-30

 Forpligtigelsen til at uddanne talentfulde unge med tværfaglige og multisproglige kompetencer har gjort Beijing Foreign Studies University til et national førende universitet I over 70 år. Med etableringen af School of International Journalism and Communication (SIJC) i 2014 har vi introduceret en innovativ læringsmodel, hvor de studerende kombinerer studiet af fremmedsprog med en journalistisk uddannelse.

SIJC står også for skolens motto: Self-discipline, Independence, Justice and Cooperation.

SIJC udspringer fra School of English and International Studies. SIJC giver de studerende de redskaber og den ekspertise der er nødvendig som professionel journalist kombineret med solide sprogfærdigheder i engelsk samt kendskab til endnu et andet fremmedsprog. De studerende opfordres til at udvikle sig mentalt, moralsk, socialt og fysisk.

På nuværende tidspunkt har SIJS 13 fastansatte undervisere heriblandt 4 professorer og to lektorer. 12 af dem har ph.d.-grader. SIJC ansætter også undervisere fra både Kina og udlandet, medieeksperter og journalister som enten gæsteforelæsere eller deltidsansatte. En international specialist i strategisk kommunikation er blevet udnævnt som vicedekan.

Hovedfokus i både vores undervisning og forskning er international journalistik, global kommunikation, tværkulturel kommunikation, medie etik, strategisk kommunikation, public relations, reklamehistorie og teori samt journalistikkens historie og teori. I øjeblikket har vi omkring 200 bachelorer og 60 masterstuderende. I 2016 vil der blive startet en ph.d.-uddannelse.

Curriculum for bachelorer inkluderer tre hovedfag – engelsk, journalistik og kommunikation – samt relevante sideemner som public diplomacy, kulturstudier, politik, etc. De studerende forventes at bestå den engelsktesten TEM-8 (Test for English Major-Band 8) på uddannelsens fjerde år og derefter skrive deres bachelorspeciale på engelsk.

Kurserne i journalistik og kommunikation er lagt tilrette således at de studerende får en forståelse af hvordan medier fungerer i samfundet, og således at de får en forståelse det journalistiske håndværk og opøver deres evner indenfor journalistisk rapportering, skrivning og redigering. Størstedelen af kurserne foregår på engelsk. Det er også obligatorisk for de studerende at tage kurser i engelsk sprog og litteratur, jura, internationale relationer, økonomi og business management.

SIJC lægger stor vægt på at lære gennem at eksperimentere. De studerende opfordres til at deltage i campus medier somFirst Mover, der er en engelsksproget avis med fokus på både nationale og internationale nyheder, eller107Undersøgelse, der er en avis på kinesisk med dybde rapportager, ellerWenxin, der er et kinesisk tidsskrift med fokus på litteratur. Der er også obligatoriske praktikophold under studiet. Det kan være på f.eks. Xinhua News Agency, China Daily, China Radio International, CCTV, Statsrådets Informationskontor eller et af de internationale medier, der er baseret i Beijing.

Vores grundige uddannelse forbereder vores studerende på at komme ud på arbejdsmarkedet, og de har de sprogfærdigheder på fremmedsprog, der gør dem til kvalificerede kandidater. De senere år har flere og flere af vores studerende efter endt uddannelse hos os søgt videre på kendte universiteter i både udlandet og Kina for at videreuddanne sig.

Vores kandidater finder arbejde som journalister, redaktører, oversættere, indenfor public relations eller som undervisere og forskere. Mange har fundet arbejde i institutioner og firmaer som:

  • I centralregeringen, f.eks. hos udenrigsministeriet, kulturministeriet, sportsministeriet, ministeriet for statssikkerhed og statsadministrationen for industri og handel.

  • Hos medier som ‘Xinhua News Agency,China Daily, CCTV,Folkets Dagbladog andre statsinstitutioner indenfor fjernsyn, aviser, radio og internet.

  • Hos udenlandske arbejdsgivere som f.eks. Associated Press og andre nyhedsmedier i udlandet eller på Bertelsmanns og Mars kontorer i Beijing.

SIJC arbejder sammen med universiteter i hele verden. Vi tilbyder vores studerende internationale muligheder på både bachelor og master niveau. Vi har blandt andet bachelor samarbejdsprogram med Columbia University, University of Leicester, University of Queensland og National University of Ireland Maynooth. Vores samarbejdspartnere på masteruddannelsen omfatter BFSU-Bolton International Multimedia Journalism MA Program (godkendt af det kinesiske undervisningsministerium), og vi har programmer med Lancaster University og med University of Auckland. Derudover har vi studenter udvekslingsaftaler med universiteterne i Wien og Salzburg samt sommerskole udveksling med University of California at Berkeley og Cambridge University.

De studerende, der tager en uddannelse i kommunikation og journalistik hos os, er ikke sikret sig en god uddannelse for fremtiden, men den sproglige ballast de får giver dem mulighed for at være en del af Kinas globale udvikling.

NO.2 North Xisanhuan Road Haidian District Beijing

OFFICE FOR INTERNATIONAL EXCHANGE AND COOPERATION

OFFICE OF CONFUCIUS INSTITUTES

OFFICE FOR OVERSEAS STUDENTS AFFAIRS

GENERAL ADMINISTRATION OFFICE

Copyright@BFSU.Support by ITC