Om BFSU

Beijing Foreign Studies University, eller BFSU, er et prestigefyldt universitet under direkte administration af det kinesiske uddannelsesministerium. Det er et af Kinas topuniversiteter, der står på listen over projekt 985 og projekt 211, begge to omfatter topuniversiteter i Kina. BFSU er et af Kinas ældste sproguniversiteter, og det der udbyder flest fremmedsprog. Det tilbyder uddannelser på forskellige niveauer. BFSU ligger i Haidian distriktet i Beijing og er delt i to campusser – vestcampus og østcampus.

I 1941 startede BFSU som den russiske sprogbrigade under tredje afdeling af “Folkets anti-japanske militære og politiske skole”. Universitetet blev senere omdøbt til Yan’an Foreign Languages School under direkte ledelse af Kommunistpartiets Centraludvalg. Efter etableringen af Folkerepublikken Kina, blev skolen sat under ledelse af Udenrigsministeriet. Den var omdøbt til Beijing Foreign Languages Institute i 1954 og slået sammen med Beijing Russian Institute i 1959. Siden 1980 har institutet været under direkte ledelse af Uddannelsesministeriet. I 1994 fik det det nuværende navn Beijing Foreign Studies University (BFSU). I dag udbyder BFSU 67 fremmedsprog og uddannelser på forskellige niveauer, inkl. ph.d.-programmer i diverse fremmed sprog og litteratur, kinesisk sprog og litteratur, journalistik og kommunikation, statskundskab, jura, management & engineering, m.m..

I de seneste 74 år er 90.000 studerende blevet færdiguddannet fra BFSU. BFSU tjener som en vigtig uddannelsesbase for kvalificerede fagfolk med sprogkompetencer, der efter uddannelsen arbejder som diplomater, oversættere/tolke, forretningsmænd, journalister, jurister og bankfolk. F. eks. blandt BFSUs alumner, der arbejder eller arbejdede for Udenrigsministeriet, er der gennem tiden været mere end 400 ambassadører og 1000 ambassaderåd. Derved er BFSU kendt som ”ambassadørvuggen”.

NO.2 North Xisanhuan Road Haidian District Beijing

Office for International Exchange and Cooperation
Office for Overseas Students Affairs
Office of Confucius Institutes
General Administration Office